logo

Teit Jørgensen / Aqqaluk Lynge

Naalakkersuisut oqarput, tassagooq

Da Myndighederne sagde Stop


Qullisat nedlagt den 4.10.1972

Så sarkastisk og kort kom meddelelsen fra Ministeriet for Grønland, da de meldte ud at de sidst tvangsflyttede var rejst væk fra lulminebyen Qullissat.

Nedlæggelsen af Qullissat blev efterfølgende den begivenhed, der endte koncentrationspolitikken. Hele sagen resulterede i stadig hårdere modstand mod koloniadministrationen og krav om selvstyre tog til. Til historien hører at verden oplevede den store oliekrise bare et år efter at Grønland stoppede sin egen energiproduktion. Det blev meget dyrt for Grønland. Bogen viser Teit Jørgensens fotografier fra sommeren 1972 da byen blev lukket med tekster af Aqqaluk Lynge.

Udgivet: 2022
Indhold: 182 sider, indbundet
Format: 23x26 cm
ISBN: 978-87-91567-346

Pris: € 40 / DKK 300 incl. moms

Teit Jørgensen / Aqqaluk Lynge:

Naalakkersuisut oqarput, tassagooq

Da Myndighederne sagde Stop

Pris: € 40 / DKK 300 incl. moms

Køb nu




Erinaq naappat qaalipaallu panerpat

Tusaavakka taamani nipit
Qullissat nipaat
akisuasoq Vaigatimi
Maannali aanngarpoq

Qiperugaq ilisarnarsivoq
Qalipangaq assinngorpoq
pinnersoq saanni
sikorasaaq – alianaak
soorluuna suersiallalersoq

Qatsungavoq Atanikerlummi
assiliaq kusanartoq
aseroqqajaasoq
soorluli kassoq isasoq

Nivinngarpara inissavianut

Asserlu erinnerpoq
nutsugissap nipaanik
Avalappugut mitsimaarlutalu
kaavippugut puigorlugu
taanna atugaat naappat
avissaarumaaratta
Tullia appilerpat allamik illulerumaaratta
immaqa kingorna
naapeqqissanata

Appittussap tullia
utaqqilussinnassavarput
Nutsugiaq kingullermeerluni
nusunneqareerpoq
- anerneeruppoq

Nipaali suli silaannarmiippoq

Uummat tillerpoq aamma
tillerunnaarnissami tungaanut

Qujanaq inuuneq
aamma killeqarmat

Erinaq naappat
Qalipaallu panerpat
suliaq naammassissammat


Musikken hører sagte op og farverne stivner

Tonerne fra dengang
- musikken fra Qullissat
der rungede ud mod Vaigat
er nu forstummet

Skulpturen tager form
Maleriets farver toner frem
Isfjeldene sejler i havet
en let brise kan skimtes

Jeg ser nu et billede dukke op
Vaigat i stille vejr
farverne falder ligesom fra hinanden
som en isskosse der går i stykker

Maleriet får den bedste plads

Tonerne fra harmonikaen
lyder ud af billedet
Og vi danser kinddans
og glemmer, at det snart er slut
Når der er pause i musikken
går vi fra hinanden
og ses måske ikke mere

Men tonen hænger i luften
og der er langt til næste nummer
Den sidste luft er pustet ud
af harmonikaen

Men hjertet banker endnu
indtil det også er forbi

Tak for livet, at det
også har en ende

Når musikken sagte hører op
og farverne på staffeliet er stivnet
er værket fuldendt




Qullissat – aamarsuarsiorfiup matunera pillugu oqaluttuaq.

Ukiut untritillit affaa qaangiuppoq, ukiakkut 1972-imi illoqarfik aamarsuarnik piiaaffiusoq Qullissat matuneqarmat inuillu katillugit 1400 missaaniittut ukiut ikittuinnaat ingerlaneranni nuutsitaallutik aasarlu taanna inuit kingulliit qimagunnerata nalaani filmiliorpugut. Inernera tassaalerpoq ”Naalakkersuisut oqarput, tassagooq” malinnaaffigalutigu sulisartoq Laasi Mathiassen ilaqutaasalu kujammut 1.000 km-it missaani ungasitsigisumut nuuffiannut Paamiunut. Filmimi ilitsersuisuupput Aqqaluk Lynge Per Kirkeby-lu, Teit Jørgensen assiliisoralugu, Peter Sakse, nipilerisoq, qiortaasorlu Grete Møldrup.

Atuakkap matuma siullerpaamik takutippai filmiliornermi assiliisutta Teit Jørgensen-ip assiliivimmik assilisai 1972-imeersut. Taamaaliorpugut pisut eqqaamallugit inuillu eqqugaasut ataqqiniarlugit. Qullissarmiut qaarusummi nunap iluani sulisut ukiuni kingullerni ikiliartorsimapput suliffinnili allani sannavinni, maskinaleriffimmi allanilu sulisut ilinniarluarsimasut Nunatsinni amigaataaqaat. Tamakku illoqarfinni nuuffigisaminni, nammineq toqqakkaminni, inooqataalernermikkut tikilluaqqusaalluarput nuuffigisaminnilu iluaqutaaqalutik ataqqisaallutillu inuullutik. Nuuttulli inuttut atugaat assigiinngillat. Nuutsitaasorpassuit misigipput namminneq inuunertik innarlerneqartoq, taakkulu illoqarfittaaminni inooqataaniarnerat artornartarsimavoq. Taassumalu kinguneranik angajoqqaat aliasunnerat meeqqat kingornuttarpaat nangeqattaartumik ajornartorsiutinngorsinnaasarluni.

Atuakkiortut neriupput kinguaariit nutaat qanga 60’ikkunni 70’ikkunnilu allannguinerujussuarmik misigisaqarsimanngitsut ugguuna misigisaqarlaarsinaassasut pissutsit qanoq issimanerannik. Assilissani illut inuerussimasut takussaapput. Inuit assilineqarsimasut sapinngisamik tamaasa atii ilanngullugit ilisaritikkumasimavagut. Taamanikkut qullissarmiut pisut imaannaanngitsut akornanni naapissimasagut tamaasa qutsavigiumavagut, puigunngisaannagassatsinnik inussiarnisaarnermik qanilaartuunermillu misigitissimammatigut.



Qullissat – fortællingen om en nedlæggelse af en mineby

For et halvt hundrede år siden, i 1972, var vi i Qullissat for at lave en film om flytningen af ca. 1400 mennesker i løbet af en kort grønlandsk sommer. Resultatet blev ”Da Myndighederne sagde Stop” hvor vi følger minearbejderen Laasi Mathiassen og hans flytning til den sydgrønlandske by Paamiut ca 1000 km mod syd. Filmens instruktører var Per Kirkeby og Aqqaluk Lynge i fællesskab. Fotografen var Teit Jørgensen, lydmand Peter Sakse og for klipningen stod Grete Møldrup.


Denne bog præsenterer for første gang fotografen Teit Jørgensens stillbilleder fra 1972. Vi gør det for at ære de mennesker vi mødte i Qullissat. Befolkningen bestod ikke alene af minearbejdere, men også af en lang række veluddannede håndværkere, som samfundet havde stor brug for. Disse fik hurtigt arbejde i de byer de flyttede til og Qullissarmiut blev siden budt velkommen i deres nye byer, hvor de nød stor respekt. Men for mange føltes flytningen som et personligt overgreb og det tog tid for familierne at falde til i deres nye hjem. Forældrenes traumatiske oplevelse blev stille og roligt overført til børnene.

Vi håber at den nye generation, der ikke oplevede 60’ernes og 70’ernes voldsomme omvæltninger i det grønlandske samfund, nu får mulighed for selv at danne sig et indtryk. Billeder af de tomme huse taler for sig selv. Menneskene på billederne har hver deres historie og vi har gjort os stor umage med at navngive de afbildede personer, så godt vi nu kan. Vi takker for den enorme velvilje og menneskelige nærhed vi mødte blandt folk i Qullissat. Det har gjort et uudsletteligt indtryk på os.





Qullissat matusaapput oktoberip sisamaanni 1972

Taama naatsigisumik soqqusaappasitsigisumillu Ministeriet for Grønland nalunaaruteqarpoq ulloq taanna aamaruutissarsiorfimmi Qullissani inuit kingulliit aallarmata illoqarfillu inuerullugu.

Taamaalilluni ukiorpaalunni Kalaallit-Nunaata nukissiutitigut imminut pilersornera unippoq, naak aamaruutissarsiorfik 1924-imili sineriammi inoqarfinnik pilersuisuusimagaluartoq. Qullissat inuttunerpaaffimmini 1400-it missaani inoqaraluarpoq amerlanersaat aamaruutissarsiorfimmi imaluunniit suliffinni tassunga attuumassuteqartuni sulisuusut. Ukiorpaalunni aamaruutissarsiorfiup ingerlanera pillugu misissuisoqartarsimaqaaq ministereqarfiup Københavnimi Kultorvimi (kalaallisut:Aamaruutissaasivik) inissisimasumi eqqannguanilu GTO (Sanaartornermi qullersaqarfik) akornanni sivisuumik uteqattaareerluni. Taamani Nunatsinni inuutissarsiutitigut ingerlatsineq pingaarnerpaatigut naalagaaffiup ingerlatarivai. Kalaallit Nunaanni ingerlatsisut København apereqqaanngikkunikku aalajangiisinnaassuseqanngillat. 1966-imi Danmarkimi talerperliit (VKR) naalakkersuisuusut aningaasaqarnermut ministeriata Poul Møllerip aningaasanut inatsimmik saqqummiussinermi Qullissat matussasoq aalajangerneqartoq nalunaarutigivaa.

Qullissat inuerutitaanerata kingorna Kalaallit Nunaata inunnik eqiterititsinermik politikki qimappaa. Pisimasoq aalassassutaaqigami politikikkut kalaallit eqiiallaatigisorujussuuvaat. Nunasiaanermut nunasiaanermilu ileqqulersuutit akerlerineqaraluttuinnarput naalakkersuinikkullu nammineernerulernissaq siunniunneqalerpoq. Matusinermit ukioq ataaseq qaangiutiinnartoq nunarsuaq tamakkerlugu uulia akitsorujussuarpoq tassalu imminut nukissiutitigut pilersorunnaarerluta. Tamanna Nunatsinnut inuinullu akisoqaaq.

Qullissat nedlagt den 4.10.1972

Så sarkastisk og kort kom meddelelsen fra Ministeriet for Grønland, da de meldte at de sidste tvangsflyttede var rejst væk fra kulminebyen Qullissat.

Dermed gjorde man ende på Grønlands selvforsyning af energi som har været under udvikling siden kulbruddet blev åbnet i 1924. Kulbrydningen beskæftigede en stor del af befolkningen der talte ca 1400 mennesker da de var flest. Beslutningen om stop af produktionen af kul blev taget efter flere års analyseren frem og tilbage mellem Ministeriet for Grønland på Kultorvet ( ! ? ) i København og Grønlands Tekniske Organisation, der lå lige ved siden af. Staten havde monopol på næsten al produktion i Grønland og alle spørgsmål skulle forelægges til godkendelse i København. Beslutningen blev taget i forbindelse med en finanslovsfremlæggelse i 1966 af VKR regeringens finansminister Poul Møller.

Nedlæggelsen af Qullissat blev efterfølgende den begivenhed, der endte koncentrationspolitikken. Hele sagen resulterede i stadig hårdere modstand mod koloni administrationen og krav om selvstyre tog til. Til historien hører at verden oplevede den store oliekrise bare et år efter at Grønland stoppede sin egen energi produktion. Det blev meget dyrt for Grønland.















Bookshop