
Per Kirkebys murstensskulpturer sprænger grænser. Nogle værker er større end kirker, andre på størrelse med læskure. Nogle er harmoniske og fremstår som genkendelige former, andre er sammensat af ulige elementer og danner mystiske konstruktioner. Men ingen af dem er kedelige.
I 'Per Kirkeby, Mursten' skriver en lægmand om sit møde med godt fyrre af skulpturerne og om, hvorledes han ser og oplever dem. Det er tekster, der kan læses uden kunsthistoriske forudsætninger, og med Torsten Karlssons piktogramlignende tegninger af grundplanerne til skulpturerne føres man én efter én ind i Kirkebys murstens-univers, der udvikler sig i lighed med det univers, vi selv er en del af.
Torsten Karlsson er oprindeligt uddannet økonom, men har gennem sit arbejdsliv beskæftiget sig mere med mennesker end med tal. Han har siden 2013 haft en hjemmeside/blog, hvor han skriver om Kirkebys murstens- og bronzeskulpturer.
'Han har nogle fine iagttagelser og gode overvejelser', har Per Kirkeby sagt om det materiale, der ligger bag teksterne.
Udgivet: 2025
Indhold: 208 sider, hardback
Format: 23 x 26 cm
ISBN: 978-87-91567-353
Pris: € 34 / DKK 250 incl. moms
Professor, doktor Siegfried Gohr, Mangeårig direktør for Kölner Kunsthalle og Sammlung Ludwig, Köln. Forfatter, kunsthistoriker, kurator og publicist. Er p.t. ved at færdiggøre monografi om Per Kirkeby hvis arbejde/værk han har fulgt gennem årtier.
Mere end 300 publikationer se archINFORM.
Siegfried Gohr arrangerede den første store separat udstilling i Tyskland med Per Kirkeby på Museum Sammlung Ludwig 1987 - Gemälde- Handzeichnungen - Skulpturen. I det udførlige katalog er murstensskulpturerne helliget et særligt kapitel ved Andreas Franzke - se s.29-51









